|
”Regeringens mål er, at Danmark i år 2050 skal være uafhængige af fossile brændsler! Og de globale klimaproblemer kræver at udledningerne fra olie, kul og gas reduceres kraftigt.
Regeringens strategi vil desuden skabe en stærk position for danske virksomheder til at udnytte det store marked for grønne teknologier, som den globale omstilling af energisektoren vil medføre.”
Citat: Klima og energiministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken.
Altså ønsker regeringen at der kommer langt mere fokus på vedvarende energi de næste årtier fra kilder såsom:
Vind – Biomasse – Sol og Affald.
Dette sker bedst ved forskning, udvikling, holdningsændringer og investeringer.
Med en køkkenkværn installeret under vasken i dit køkken, kan du bidrage til et bedre miljø. De madrester, du ellers ville smide i skraldespanden, kværnes ved hjælp af køkkenkværnen til meget små partikler, der skylles med spildevandet via afløbssystemet, direkte ud til rensningsanlægget.
Rensningsanlægget har nu en enestående mulighed for at udnytte energien fra det organiske affald, der kommer fra køkkenet i husholdningen.
Sammen med det toiletaffald, de i forvejen modtager fra husstanden.
En køkkenkværn er blot en af de muligheder, kommunerne i fremtiden vil have for at udnytte energien og resurserne i organisk affald mest effektivt. Ikke alene begrænses den bakterieholdige og tunge dagrenovation, der lugter og fylder i skraldespanden, det kværnede affald vil også kunne anvendes til fremstilling af miljøvenlig og CO2 rigtig el, biogas og gødning, i stedet for at gå til spilde på forbrændingsanlæggene.
Sortering af husholdningsaffald bør foregå tættest ved kilden via køkkenkværne. Cirka 30-40 procent af vores husholdningsaffald er vådt organiske affald. Hvis denne mængde affald blev sorteret fra, ville det give følgende fordele:
- Bedre brændværdi i affald til forbrændingsanlæggene
- Stort set ingen risiko for fejlsortering, idet kværnen ikke kan kværne metalgenstande, glas mv.
- Mulighed for lavere udgifter til indsamling og transport af det resterende affald
- Mulighed for øget biogas produktion
- Mulighed for forbedret kvalitet af det slam, der bruges til gødning
- Hygiejnisk - idet det organiske affald bliver bortskaffet dagligt og det resterende husholdningsaffald bliver nemmere at håndtere
- Vægten af rest affaldet bliver markant mindre, hvilket er til gavn for bl.a. renovationsmedarbejdere
- Rotter og andre skadedyr i kloakker kan ikke optage det kværnede affald
- Ved øget biogas produktion er der større energi potentiale for el- og biogas drevne køretøjer
- Grundstoffet Fosfor kan udvindes og genanvendes på rensningsanlægget i stedet for at blive brændt væk på forbrændignsanlægget
Udenlandske erfaringer:
I over 80 lande med USA, Canada, England og Mexico som nogle af de største er der ingen restriktioner for installering af køkkenkværne. Erfaringer herfra viser, at den mest rentable affaldsløsning er en kildesortering med køkkenkværne, hvor det finmalede organiske affald fra køkkenkværnene transporteres sammen med kloakkens øvrige spildevand til rensningsanlægget. Her ender det som slam, der genbruges som gødning i landbruget eller bioforgasses. Kildesortering med køkkenkværne har vist sig at være en sikker og let måde at sortere køkkenaffaldet på direkte ved kilden.
Ved at frasortere det organiske affald der både er vådt, tungt og let fordærveligt, er den resterende affaldsmængde lettere at håndtere. I USA findes der et større antal kommuner, hvor man direkte forlanger, at der bliver installeret køkkenkværn, idet man ikke kan håndtere det organiske affald i dagrenovationen. Det betyder samtidig, at afhentning af restaffaldet kan nedsættes til hver 14. dag. Det har desuden vist sig, at når 100% af alle husstande i en kommune har installeret en køkkenkværn, vil belastningen på rensningsanlægget stige med ca. 10%. Hvis der kun sidder køkkenkværne i ca. 15-20% af alle husstande, vil der ikke kunne spores en ændring på rensningsanlægget.
I Europa er brugen af køkkenkværne et relativt nyt fænomen, traditionelt har man i Europa hældt mere til kompostering. Det land i Europa der har haft køkkenkværne i længst tid, er England, hvor man i dag antager, at ca. 5% af alle husholdninger har en køkkenkværn. I de øvrige europæiske lande er andelen under 1%.
I 2008 har Stockholm kommune anbefalet køkkenkværne som den bedste og mest miljørigtige løsning til at håndtere organisk affald i hele Stockholm og omegn.
En COWI-rapport fra 2006 uddyber køkkenkværnes påvirkning på såvel energi- og vandforbrug som eventuelle merbelastninger af kloaksystem og rensningsanlæg. Konklusionen er, at merforbruget af vand og elektricitet er minimalt, og de kværnede rester gavner ligefrem processerne på fx biogas-anlæg.
Senest er DANVA COWI rapporten fra august 2011 tilgængelig.
|
